Jeg har i et stykke tid haft fokus på at, hvis jeg kan skabe trygge rammer og gode relationer så kan jeg give eleverne et godt afsæt mod deres faglige identitet.
Vi bruger praksisfællesskabet/situeret læring meget i vores uddannelse, da det er det praktiske arbejde langt de fleste elever kommer for. Det fungere meget godt med vores løbende indtag på det samme hold så der er nyankomne (Wenger har defineret de nye som nyankomne og de 'gamle' som veteraner) der kommer ind i fællesskabet hver tiende uge.
I køkkenet er eleverne engagerede aktive lærende.
Udfordringen ligger nu i den del af undervisningen der foregår i klasselokalet. Her er de passive lærende og jeg skal have dem til, at være engarede aktive lærende her også.
Den meningsforhandling der opstår som følge af samarbejdet om et fælles mål skaber praksisfællesskabet og her Web 2.0 den ressource jeg vil bruge.
Engagementet vil givet vis ikke være det samme hos alle elever, men samarbejdet vil skabe relationer der vil give eleverne ansvarlighed.
Det er vigtigere at eleverne får erfaringer der sætter dem i stand til, at tage ansvar for deres egen læring end at dække en masse materiale. (Wenger)
Her kommer læringsbegrebet LAFELA (Lærerens Ansvar for Elevens LæringsAnsvar) i spil.
Kan godt lide dine tanker og den måde i har fokus på trygge rammer og gode relationer. Har du overvejet hvor Web 2.0 skal hjælpe med dette på den teoretiske viden?
SvarSletVed at inddrage wiki og blogs kan jeg være med til, at skabe nogle fællesskaber, hvor eleverne er fælles om vidensdeling via wikien.
SvarSletEleverne skal også ved opstart lave en blog så der kan skabes et kommunikationsforum der kan hjælpe eleverne med at reflektere over egen læring og kommentere på de andres indlæg