Didaktik 1.0 og Didaktik 2.0

Ligesom vi har web 1.0 og web 2.0 har vi også didaktik 1.0 og didaktik 2.0.

Didaktik 1.0 er læregeneret didkatik. Det er de læremidler som er eksternt didaktiseret til eleverne og det har været gjort af professionelle såsom bibliotekare, fagudvalg og kommunlae konsulenter mv (Didaktik 2.0, s.15). ... De har været igennem et eller ander fagligt 'filter' er er blevet blåstemplet udefra til skolebrug.
Afsender her er eleven og modtageren er læreren
Evalueringen er ofte på elevensslutprodukt og et udtryk for om eleven har tilegnet sig de faglige mål


Med didaktik 2.0 er eleverne didaktiske designere.
Didaktik 2.0 er lærer og elevgeneret didaktik. Så vi må i vores didaktiske design medtænke at eleverne er didaktiske designere og forholde os til det.
Vi skal her medtænke, hvordan eleverne får adgang til deres viden... Der er både lærermidlerne og diverse ressourcer.

Når eleverne arbejder som didaktiske designere i undervisningen, betyder det ikke at vi i mindre grad kan/skal lede, stilladsere og undervise.
Elevernes didaktiske desing kræver vores tilstedeværelse i form af undervisning, vejledning og evaluering undervejs i forløbet.
Afsender er eleven/eleverne i fælleskab og modtager er læreren, eleverne (deltagerne)

Det minder meget om de forskelle der er mellem web 1.0 og web 2.0

Nogle spørgsmål der trænger sig på er:
"Hvordan vi skal forholde os til, at eleverne i dag har mulighed for at få adgang til viden gennem deltagelse i forskellige videnudvekslende praksisformer på nettet/web 2.0" ? 

"Hvordan kan vi tilrettelægge undervisningen så den giver mest mulig mening og bliver transformativ istedet for 'bare' en styrkelse"?

"Hvordan kan vi i praksisfælleskaberne gøre brug af eleverne med talentpotentiale når vi arbejder med web 2.0 i undervisningen"?


Så har jeg lært et nyt fedt ord: Undervisningsloop !
Et undervisningsloop er en feedback på en tidligere aktivitet i undervisningen.

Et loop er et didaktisk princip for en tidslig strukturering og organisering af undervisning, vejledning og elevernes læringsaktiviteter

Refleksioner - undervisning d.25-2

Vores undervisning denne uge var en online-undervisning, hvor vi mødtes i Adobe connect.
Jeg har på mit første modul også prøvet denne undervisningsform og det var ikke nogen succes da der var for mange problemer med udstyret og meget vente tid pga tekniske problemer. Dengang var det også som om, at dynamikken der opstår når man er i et klasselokale ikke var tilstede.
Så det var faktisk med spænding jeg 'mødte' op til undervisningen.
Problemerne var der ikke i samme grad som dengang men jeg syntes stadig der var for meget ventetid da der var flere gange vi måtte vente på at alle havde camera, lyd og andet iorden. Det er for mig unødig ventetid når vi nu har så få undervisningsdage. Dynamikken var dog bedre denne gang.
Og så er 6 timer lang alt tid, at have undervisning på denne måde.
Jeg kunne også mærke, at jeg på et tidspunkt blev frustreret over at vi brugte så meget tid på noget der ikke var relevant for min opgave. Men det er jo nok et tegn på, at vi nærmer os tidspukntet for opgaven :)
Det bekræfter mig heldigvis i, at (for mig) den fysiske tilstedeværelse må være omdrejningspunktet, hvis der skal være dynamik i undervisningen.
Og mine elever vil heller ikke få det fulde udbytte af denne undervisningsform.

Så selvom jeg ikke fik så meget ud af dagen som jeg havde håbet på i forhold til mit fokus på dette modul, så er det en erfaring som er god for mig, at tage med videre.

Video

Opgaven til undervisningen imorgen har for mig været, at lave en praktisk video og uploade den på Youtube.
Jeg har valgt at lave en video der viser, hvordan man vedligeholder en kniv ved hjælp af strygestål.
Min tanke med, at lave en video var, at få en fornemmelse af, hvad det kræver da det er noget jeg tænker, at mine elever skal igang med i forbindelse med den fælles Wiki og den personlige Blog.

Det jeg bl.a.har fundet ud af med at lave den video er, at det kræver tid og forberedelse så det er noget der skal tænkes ind når eleverne skal igang med dem.
Jeg har med inspiration fra Jakobs blog været en tur forbi Hansenbergs hjemmeside og set de videoer der er om produktion af video. Det har været godt at få noget praktisk info inden jeg gik igang.

Til at optage videoen har jeg brugt en iPad og programmet iMovie. Det er et program der er nemt at bruge og nemt at redigere med. Udfordringen var helt klart alle de gange jeg måtte tage om. Jeg havde lavet en Outline, men det virkede ikke rigtigt 'bare' at læse op imens jeg viste, hvad man skal gøre.
Så efter en del forsøg kom jeg nogenlunde frem til, hvad der virkede for mig at sige.

Der er meget læring i at lave en instruktionsvideo. inden man går igang med at filme skal hele forøbet tænkes og tales igennem og skrives ned. Allerede her kommer man igennem emmet på flere måder. Så skal det laves praktisk imens man fortæller, hvad man laver - Her får man sat ord på noget af det man 'bare normalt gør'. Det har her en dobbelt effekt at man får sat ord den sin 'tavse viden'.
Så selv en video om at slibe en kniv eller lave en mayonnaise gør, at der er en større chance for, at den teoretiske del bliver husket bedre.

Ved at lade eleverne arbejde kollaborativt i mindre grupper kommer de til at gøre brug af hinandens styrker.

En del af lektien var også at generere en QR-kode der linker til videoen på Youtube. Jeg har brugt en side der hedder qr-koder.dk
Der findes flere forskellige apps der kan scanne. Ved sidste undervisning blev vi introduceret for 'i-nigma' som er en gratis app og en hurtig en af slagsen...
Du kan scanne koden herunder og se den video jeg har lavet.

 

 

 

 

Nogle af de fordele der er ved at bruge instruktionsvideoer er:

• Eleverne kan se instruktionerne så mange gange de har behov for og når de har behov.
• Differentiering, da vi kan bruge tiden til dem der har nogle større problemstillinger.
• Eleverne har let adgang til QR-koderne.
• En anden måde for eleverne at forberede sig på, da de kan se dem derhjemme.
• Eleverne får ejerskab af undervisningen da de er med til at producere dem

Nogle af de ulemper der er:

• Det er tidskrævende både med forberedelse, produktion og redigering.
• Hvis budskabet ikke er tydeligt nok vil det skabe frustration og forvirring.
• Nogle elever vil måske hellere bruge klippene end, at spørge læreren. (det kan godt være pinligt for nogle at sprøge om noget de 'burde vide') Så får de kun det med der bliver sagt i videoen.

Samlet set ser jeg nogle gode muligheder ved, at lade eleverne lave nogle instruktionsvideoer. Det kræver af mig, at jeg får sat nogle klare rammer og beskrevet det så der ikke er tvivl om, hvordan de skal gribe opgaven an når de skal igang.




Blog

Jeg har tidligere prøvet med eleverne at få dem til at lave en portfolio, hvor de har samlet deres beskrivelser og billeder af arbejdet i køkkenet samt det skriftlige teori vi har arbejdet med.
Det har kun lykkedes for få at tænke så strukturet, at de har haft et bredt materiale (der ikke har været copy-paste) de har kunne bruge til grundforløbsprøven.

Med mine tanker på Wikien (se tidligere indlæg) og så at eleverne opretter en blog ved uddannelsesstart

Hver elev skal lave en Blog som de selv kan bestemme om skal være åben eller lukket så det kun er dem og underviser der kan se den.

Den skal bruges som en E-portfolio, hvor de uploader billeder af dagens retter i køkkenet, linker til opskrifter, reflekterer over dagens læring og hvad de ellers finder relevant.

Ved slutningen af grundforløbet har de en masse viden og materiale de kan bruge til deres grundforløbsprøve + at de har meget godt materiale de kan bruge når de skal ud at søge læreplads.

På bloggen  kan de reflektere og stille ’åbne’ spørgsmål.

Der kan dannes et dynamisk og lærende fællesskab gennem blogs når eleverne kommentere på hinandens indlæg og linker til og fra dem.

Målet er at skabe et kommunikationsrum og facilitere elevernes refleksion over egen læring.

Også her vil praksisfællesskaberne komme i spil ved vores løbende indtag så de 'rutinerede' er med til, at hjælpe de nye igang med deres blog når de starter.

Refleksioner - Uge 8

Mellem de sidste to undervisningsgange skulle vi i grupper vælge en web 2.0 teknologi og beskrive den i vores fælles samt fremlægge den .
Vi arbejdede med wikien som den var tænkt til, hvis eleverne skal arbejde med den. Vi kommunikerede ikke under processen, men skrev kun i wikien.
Når man bruger wikien på den måde kræver det, at der på forhånd er sat nogle rammer for, hvordan wikien skal bruges og nogle rammer for indholdet.
Hovedformålet skal inden start defineres! (De fem hovedtyper af formål er beskrevet i E-læring på web 2.0, Dorhn & Johnsen, s.89-93)
Det viste sig også, at jo senere man kommer ind i processen jo sværere er det at komme ind i den.

Når man i sin tekst linker til en side, som man ikke selv starter op på skal man være indstillet på, at det indhold der kommer måske ikke er det man selv havde tænkt på. Så for elverne er det vigtigt, at der fra start bliver snakket om, at det er et 'fælles opslagsværk' der arbejdes på.

Wikien indeholder en funktion, hvor man kan kommentere, hvis/når man laver rettelser eller tilføjelser. På den måde vil den være brugbar i undervisningen, hvor jeg får en rolle som konsulent mere end lærer.
Den flade struktur i wikien gav nogle udfordringer i overskueligheden når man bevæger sig rundt i de sider der med tiden bliver oprettet i wikien. Den har som struktur som den vi kender fra stifindersystemet. Omvendt skal man også hele tiden tage stilling til om et emne er et selvstændig emner eller et underemne, så på den måde bliver eleverne også tvunget til, at tage stilling når de skriver i wikien.

Jeg ser mange didaktiske muligheder ved at inddrage wikien i undervisningen da den grundlæggende er lærendecentreret i modsætning til den undervisning vi 'plejer' at have når vi har teori.


Vi kom også i undervisningen ind på QR-koder og vi blev introduceret til nogle forskellige muligheder.
En af dem der er kommet siden jeg for nogle år siden brugte dem i undervisningen er Aurasma som er Argumentet reality. Det er en teknologi, som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Man får et ekstra lag af information. Den ekstra information vil typisk ikke erstatte virkeligheden, men udvide den på en eller flere måder.(fra wikipedia)
Det kan jeg godt se vil gøre arbejdet koder og instruktioner lidt mere interessante og sjove.

Flickr

Så blev der også oprettet en Flickr

Hvordan wiki og blog kan bruges

Her er et par korte videoer, hvor der bliver vist og forklaret, hvordan en wiki og en blog kan bruges.

Wikis in plain english

Blogs in plain english

Kooprativ - Kollaborativ

Eleverne skal gennem samarbejdet lære sammen og indivuelt..

Socialkonstruktivismen fokus på samarbejde udspringer af en opfattelse af læring som en social aktivitet, der er situeret i en praktisk kontekst. Socialkonstruktivismen har fokus på samarbejdets betydning for læring som sker gennem delagelse i praksisfællesskaber.

Jørgen Bang og Christian Dalsgaard har i en artikel beskrevet de to samarbejdssystemer Kooperation og Kollaboration.
Kooperativt samarbejde indebærer en kognitivistisk opfattelse af læring som overførsel af viden, mens kollaborativt samarbejde støtter er socialkonstruktivistisk opfattelse af læring som en fælles konstruktion af viden.

I det kollaborative samarbejde skal der skabes et fællesskab, hvori opgaven løses. I det kooperative samarbejde uddelegeres opgaverne og eleverne kan arbejde med dem uafhængigt af hinanden.

Man kan sammenligne kooperativt samarbejde med et stafetløb, hvor den enkelte deltager løser sin egen opgave og bidrager til holdet samlede opgave. Kollaborativt asmarbejde kan sammenlignes med et fodboldhold, hvor den enkelte spiller skal aflæse spillet og skal definere sin rolle i forhold til kammeraterne/medspillerne.

Når eleverne skal lære i praksisfælesskabet vil jeg mene at hovedvægten af elevernes arbejde skal foregå kollaborativt. Dvs at graden af samarbejde i løbet af dagen skal være mere kollaborativ end kooperativ når jeg har dem som faglærer.

Herunder er forskellene mellem de to samarbejdsformer

 

 

Den faglige identitet

Jeg har i et stykke tid haft fokus på at, hvis jeg kan skabe trygge rammer og gode relationer så kan jeg give eleverne et godt afsæt mod deres faglige identitet.

Vi bruger praksisfællesskabet/situeret læring meget i vores uddannelse, da det er det praktiske arbejde langt de fleste elever kommer for. Det fungere meget godt med vores løbende indtag på det samme hold så der er nyankomne (Wenger har defineret de nye som nyankomne og de 'gamle' som veteraner) der kommer ind i fællesskabet hver tiende uge.
I køkkenet er eleverne engagerede aktive lærende.
Udfordringen ligger nu i den del af undervisningen der foregår i klasselokalet. Her er de passive lærende og jeg skal have dem til, at være engarede aktive lærende her også.
Den meningsforhandling der opstår som følge af samarbejdet om et fælles mål skaber praksisfællesskabet og her Web 2.0 den ressource jeg vil bruge.
Engagementet vil givet vis ikke være det samme hos alle elever, men samarbejdet vil skabe relationer der vil give eleverne ansvarlighed.
 
Det er vigtigere at eleverne får erfaringer der sætter dem i stand til, at tage ansvar for deres egen læring end at dække en masse materiale. (Wenger)
Her kommer læringsbegrebet LAFELA (Lærerens Ansvar for Elevens LæringsAnsvar) i spil.

kreativ eller hæmmet

Det slår mig lige, at når de fleste af eleverne bruger nettet til informationssøgning og inspiration til de retter de skal lave i køkkenet (når de selv må bestemme ud fra en defineret råvarekurv) så søger de rundt på nettet efter retter, hvor alle ingredienserne indgår. De bliver altså hæmmet af den enorm store mængde af opskrifter der er og de er også ukritiske i forhold til, om opskriften nu også passer med mængde, tider og temperatur. Det er som om, at når det er fundet på nettet så er det gyldigt og rigtigt.

Kan vi gennem web 2.0 gøre, at de ikke blindt tager det der står på nettet for (ende)gyldigt??
kommentér gerne :)

Refleksioner - uge 6

Anden gang  med undervisning og anden, hvor teknikken driller. Helidigvis ikke mere end vi nåede, hvad vi skulle og ellers kom godt i gang. Men når vi på dette modul skal tænke i de digitale tekonologier og, hvordan vi kan gøre underviningen mere interessant og 'succesfuld', så må vi også tænke i backups, hvis/når vi står de de situationer at It'en driller. Så det har været helt fint at sidde som den lærende og opleve, at undervingen har været bremset at tekniske problemer.

Jeg er blever bekræftet i at det er en Wiki som jeg skal have som omdrejningspunkt i dette modul, da jeg ser mange muligheder med at lade eleverne arbejde med en wiki.
Både det faglige og det sociale fællesskab har en stor betydning for eleverne på grundforløbet.
Jeg tænker at den vil kunne inddrage dele af de grundfag som eleverne har så meget af. (alt for meget syntes de) På den måde vil dansk, it, naturfag og de andre fag give mere mening når de kan sætte det i den faglgie kontekst.

Vi har været rundt om to modeller som kan bruges til web 2.0:
SAMR og TPACK

SAMR

 

TPACK

I grupper skal vi til næste gang ud fra fire overskrifter i vores fælles Wiki beskrive en web 2.0 teknologi. Vi har valgt at beskrive en wiki. De fire overskrifter er: Karakteristika, Brug, Fordele/Ulemper og Planlægning.



Fra artiklen TPAC som findes på Laeringsteknologi.dk er her et par gode indspark:

Den største risiko er ikke at risikere noget som helst.

Den bedste måde at udvikle viden om læringsteknologi er at integrere det i egen praksis. Så her til slut lige et par vigtige indspark i forhold til undervisere, der er usikre og tilbageholdende i forhold til at eksperimentere med vidensområdet: “teknologisk, pædagogisk viden”. I dette indlæg refereres der til et oplæg af Matt Khoeler og Punya Mishra, forfatterne bag TPACK modellen, og jeg vil lige ganske kort trække 5 pointer frem.

• Vær modig! En del undervisere er bange for at miste deres faglige autoritet og kontrol, når ny læringsteknologi skal implementeres, fordi de ikke – som ved den fagfaglige viden – er eleverne overlegne. Skab et læringsmiljø og definér lærer-/elevroller, således at elevernes uformelle kompetencer og lærerens faglighed gensidigt accepteres, værdsættes og udnyttes. Se f.eks.artiklen : “For eleverne kan jo!”, side 17 i “IT og undervisning”, marts 2011.
• Gjort er bedre end perfekt! Eksperimenter med læringsteknologier, som du kan se et potentiale i og vær ikke bange for, at det ikke bliver perfekt. Giv det et forsøg og bliv bedre til det næste gang. Hvis du ikke starter et sted – hvordan vil du så gøre fremskridt?
• Vær ikke bange for at ødelægge noget! Nogle undervisere er tilbageholdende med læringsteknologier, fordi de er usikre på ,om de gør noget forkert eller ødelægger noget. Hvad er det værste, der kan ske? Vær ikke bange for at begå fejl – dem kan man faktisk lære af.
• Den største risiko er ikke at risikere noget som helst! Snyd ikke dine elever for det 21. århundredes læringskompetencer.
• Rejsen er altid kun 1 % begyndt! Jo mere du ved, des mere ved du også, at du ikke ved. Dette er et grundvilkår i et globaliseret videnssamfund, og det er afgørende vigtigt, at både undervisere og elever besidder kompetencer, der gør, at de kan lære igennem hele livet.

Intro til web 2.0

Web 2.0 intro from University College South Denmark

Hvorfor denne blog?

Denne blog er oprettet i forbindelse med den Diplomuddannelse i erhvervspædagogik som jeg er i gang med. Dette modul "Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser" er modul fem ud af ialt seks moduler.

Bloggen kommer til at fungere som et refleksionsrum over de forskellige undervisningsgange men også generelt over, hvad jeg kommet til, at arbejde med de næste seks uger.
Bloggen er også min ePortfolio.

Et modul som jeg er sikker på bliver spændende og yderst relevant både i forhold til mit arbejde og i forlængelse af de foregående moduler.

Både didaktisk og pædagogisk ligger der mange muligheder med de digitale teknologier i at tilrettelægge vores undervisning så vi kan gøre det mere 'appetitligt' for eleverne og inddrage eleverne så de kommer til, at tage mere ansvar.

Jeg har tidligere prøvet at sætte gang i nogle forskellige tiltag med de Digitale teknologier, men de er strandet, da jeg har skulle trække det tunge læs, hver gang. Efter dette modul håber jeg, at kunne få eleverne mere på banen. :-)