Reflektioner fra sidste undervisning

Vi har idag samlet op på nogle af de emner som vi har haft brug for i forhold til opgaven og eksamen.
Vi har også i plenum lavet/startet op på et it-didaktisk design ud fra de forskellige profiler af elever som vi har lavet. Det viste sig at være  komplekst og der er mange faktorer der skal gennemtænkes når man designer et forløb med Blended Learning.

Jeg fik idag kredset mig mere ind på et fokus til opgaven og eksamen. Mit fokus hidtil har været lidt for bredt kunne jeg se da vi fik skitseret vores it-didaktiske design.
Fokus vil stadig være værktøjerne Wiki, Blog og Video som jeg vil prøve at integrere i det undervisningsdesign jeg lavede på modul 2.
Dengang havde jeg nogle aktiviteter, hvor jeg brugte it, men som kun var en styrkelse af læreprocessen (SAMR) og ikke den transformation (SAMR) som man bør stræbe mod ved indragelsen af digitale teknologier.

Wiki, blog og video er værktøjer til praksisfælleskabet. Så jeg skal have eleverne med på det for, at der opstår et praksisfællesskab. Men udover, at de skal kunne se meningen med at arbjede med værktøjerne er det også vigtigt, at de føler sig trygge når de skal igang med dem. Det vil være de færreste der har skrevet noget på en blog som alle i princippet kan se og det samme med et videoklip som vil komme på youtube.
Så der skal skabes nogle rammer, hvor det er trygt og det giver mening for eleverne.

• Det som mange elever mangler er reflektionen over deres læring og praksis.
• De er alt for ofte ukritiske når de søger (faglig)viden på nettet.
• Øvelsen i at kunne give og modtage kritik/rettelser har de ikke meget erfaring med.

Jeg kan med gennem praksisfælleskaberne (Wenger) og web 2.0 hjælpe eleverne til ovestående.

Det er vigitg, at huske at spørge sig selv om, hvorfor, hvordan, hvornår og hvem  når jeg bringer de forskellige værktøjer i spil ligesom en forventingsafstemning med eleverne er vigtig.

De to fiktive profiler

 

Til den sidste undervisning skal vil vi hver især lave en eller to fiktive profiler. I plenum skal vi så lave et it-didaktisk design for de profiler som vi har med.

 

Jeg har lavet to profiler:

Sejer som er afklaret

Sandra som er usikker og lidt fraværende

Jeg henviser her til tidligere indlæg og rapport fra Brown, Vestergaard og Katzlnelson.

 

 

 

 

Min fiktive profil er Sejer som er 21 år og har kæreste men bor alene.

Sejer bruger Facebook et par gange om dagen og har en Macbook som han ellers mest bruger til at surfe på nettet med.

Efter 10.klasse startede han på Handelsskolen, men stoppede efter det første år, da han kunne mærke han begyndte at blive skoletræt.

Så arbejdede han et års tid som ufaglært på en maskinfabrik, hvor han fik lov til, at prøve lidt af hvert. Det var en virksomhed med treholdsskift og han indgik i den turnus.

Han arbejdede der i ca et år og var glad for det. Når han var på nathold skete der ikke altid så meget men en af hans kollegaer kunne godt lide at rode med elektronikken og finde ud af, hvorfor tingene virkede som de gjorde. Det var noget Sejer syntes var spændende og på den måde lærte han også noget, hvilket gjorde at han med tiden fik noget mere ansvar.

Sejers onkel er uddannet kok og uden at det har været en drøm eller et mål for Sejer så har han altid godt kunne tænke sig at lave mad og arbejde som kok. (tror han..)

Sejer har i handelsskolen i baghovedet da han starter så han vælger at tage et grundforløb på 40 uger selvom han egentlig godt vil kunne tage det på 20. Men han vil gerne vende sig til, at gå i skole igen og lære så meget som muligt i køkkenet inden han får en læreplads.

Han ved også at det ikke er nemt at finde en så det er også bedre at tage 40 uger og skulle der dukke en op så kan han jo bare tage den.

Sejer kan godt med andre men har det til tider bedst når han arbejder alene. Han ved godt at han er dygtigere end de fleste i klassen og det kan godt irriterer ham nogle gange når dem i hans gruppe enten er meget langsomme eller ikke gider.

Han kan godt lide at være i gruppe med 3 andre som ligesom ham gerne vil prøve ting af og give hinanden nogle tip, men de må ikke selv bestemme grupperne.

Han kan også nogle gange kede sig når tingene skal gennemgås igen og køkkenarbejdet begynder at minde for meget om noget han har prøvet før.

Det kunne være fedt, hvis dele af uddannelsen kunne tages i udlandet.

                      ____________________________________________________





Min fiktive profil hedder Sandra og er 19 år gammel. Hun bor med en veninde i byen og de har boet sammen i et halvt år. Inden det boede Sandra alene i ca et år i lejligheden.

Sandra er på Facebook en del gange i løbet af dagen. Men hun er ellers ikke den skarpeste til it.

 

Sandra har gået på 4 forskellige skoler da hun har flyttet en del med sin mor. Hun har ikke ret meget kontakt til sin far mere.

Hun har været vandt til at passe sig selv både i skolen og derhjemme, hvor hendes mor havde travlt med at arbejde og være sammen med den kæreste hun havde.

Hun har været vandt til at lave mad derhjemme til hende og hendes lillebror. Men hun er ikke så god til det og kan kun lave nogle få forskellige retter.

 

Hun har aldrig været smidt ud af en skole, men har da lavet en del ballade når hun er blevet mobbet af de andre i klassen. Hun har lidt af et temperament.

Sandra har holdt sig en del for sig i skolen og har kun haft få veninder på de skoler hun har gået på.

Det er ikke fordi hun ikke vil være sammen de andre, de skal bare komme til hende.

Efter 9.klasse startede hun i en tiende klasse, hvor der gik mange andre der var skoletrætte og ikke vidste hvad de skulle gå i gang med. Hun startede sammen med hendes veninde så det var trygt for hende.

 

Da hun startede på MTM kendte hun ikke nogen og det var svært i starten. Men det gik egentlig meget godt syntes hun da hun bedst lærer den teori hun skal bruge ved at gøre tingene i praksis. Men det var lige indtil de skulle til at have de fag der mindede hende om folkeskolen.

Det gav ikke mening for hende at skulle have dansk og naturfag igen. Og slet ikke år hun jo ville være i et køkken.

Hun begyndte at pjække og det endte med, at hun blev meldt ud pga fravær.

Efter et år på produktionsskolen, hvor hun var mest i køkkenet og havde det rigtigt godt ville hun prøve igen på MTM, men frygtede de grundfag…. 

 

Elevprofiler og Motivation

I en rapport af Brown, Vestergaard og Katznelson fra 2011 deler de eleverne på erhvervskolerne op i fire profiler.

• De afklarede som udgør 41%
• De kritiske som udgør 40 %
• De fraværende som udgør 11%
• De usikre som udgør 9 %

Du kan læse mere om, hvad der kendetegner de fire profiler her.

De afklarede går ind til uddannelsen med en motivation og engagement til at lære, så dem skal vi nok holde til ilden når vi giver dem de rette udfordringer.
De andre tre profiler som til sammen udgør ca 60% er ikke 'tabt' bare fordi de ikke har valgt uddannelsen som et førstevalg.
Et kendetegn der går igen ved de tre andre profiler (og til dels ved de afklarede) er at de er udpræget 'ikke-læsende', men er mere praktisk anlagte. De har brug for at bruge deres hænder for, at det giver mening for dem.

Der er meget grundfag på grundforløbet, så eleverne er nødsaget til, at modtage traditionel 'røv til bænk' undervisning næsten halvdelen af tiden.  Eller er de?

Med web 2.0 og Didaktik 2.0 ser jeg nogle muligheder i, at inddrage eleverne og møde dem der, hvor de på nogle fronter er mindst på højde eller længere fremme end skolen. Eleverne lever allerede med de digitale teknologier og de er en del af elevernes hverdag i skolen, så det handler om, at vi som skole og mig som lærer skal finde vores/min rolle i forhold til, hvilke metoder der kan bruges hvornår, til hvem og hvordan for at motivere eleverne (yderligere).

'Ved at inddrage It bliver der muligheder for lettere at inddrage flere repræsentantformer i samme undervisningssekvens' - Multimodalitet-. (Carlsen og Krog, 2012, s.51) Og det er netop det som største delen af vores elever både efterspørger og har brug for. At det ikke er som 'da de gik i folkeskolen'. Vi skal med Ziehes ord være den gode anderledeshed, som hverken er for meget eller for lidt.

Eleverne kan arbejde kollaborativt, hvor de i praksis (mundtligt og kropsligt) kan formidle deres viden på video og når der arbejdes på den fælles MTM-Wiki kan der arbjedes tværfagligt, hvor grundfagene inddrages.
På elevernes blog bliver der mulighed for, at reflektere over egen læring.
Ved på denne måde, at inddrage de digitake teknologier kommer der helhed mellem de mage forskellige fag og lærere.


Noget af det der er interessant er:
Hvordan kan de afklarede og de elever med talentpotentiale med deres egen motivation være med til at motivere og inspirere de andre elever når vi i den nye reform ser, at der ikke bliver mindre tid med grundfag....?

Didaktik 1.0 og Didaktik 2.0

Ligesom vi har web 1.0 og web 2.0 har vi også didaktik 1.0 og didaktik 2.0.

Didaktik 1.0 er læregeneret didkatik. Det er de læremidler som er eksternt didaktiseret til eleverne og det har været gjort af professionelle såsom bibliotekare, fagudvalg og kommunlae konsulenter mv (Didaktik 2.0, s.15). ... De har været igennem et eller ander fagligt 'filter' er er blevet blåstemplet udefra til skolebrug.
Afsender her er eleven og modtageren er læreren
Evalueringen er ofte på elevensslutprodukt og et udtryk for om eleven har tilegnet sig de faglige mål


Med didaktik 2.0 er eleverne didaktiske designere.
Didaktik 2.0 er lærer og elevgeneret didaktik. Så vi må i vores didaktiske design medtænke at eleverne er didaktiske designere og forholde os til det.
Vi skal her medtænke, hvordan eleverne får adgang til deres viden... Der er både lærermidlerne og diverse ressourcer.

Når eleverne arbejder som didaktiske designere i undervisningen, betyder det ikke at vi i mindre grad kan/skal lede, stilladsere og undervise.
Elevernes didaktiske desing kræver vores tilstedeværelse i form af undervisning, vejledning og evaluering undervejs i forløbet.
Afsender er eleven/eleverne i fælleskab og modtager er læreren, eleverne (deltagerne)

Det minder meget om de forskelle der er mellem web 1.0 og web 2.0

Nogle spørgsmål der trænger sig på er:
"Hvordan vi skal forholde os til, at eleverne i dag har mulighed for at få adgang til viden gennem deltagelse i forskellige videnudvekslende praksisformer på nettet/web 2.0" ? 

"Hvordan kan vi tilrettelægge undervisningen så den giver mest mulig mening og bliver transformativ istedet for 'bare' en styrkelse"?

"Hvordan kan vi i praksisfælleskaberne gøre brug af eleverne med talentpotentiale når vi arbejder med web 2.0 i undervisningen"?


Så har jeg lært et nyt fedt ord: Undervisningsloop !
Et undervisningsloop er en feedback på en tidligere aktivitet i undervisningen.

Et loop er et didaktisk princip for en tidslig strukturering og organisering af undervisning, vejledning og elevernes læringsaktiviteter

Refleksioner - undervisning d.25-2

Vores undervisning denne uge var en online-undervisning, hvor vi mødtes i Adobe connect.
Jeg har på mit første modul også prøvet denne undervisningsform og det var ikke nogen succes da der var for mange problemer med udstyret og meget vente tid pga tekniske problemer. Dengang var det også som om, at dynamikken der opstår når man er i et klasselokale ikke var tilstede.
Så det var faktisk med spænding jeg 'mødte' op til undervisningen.
Problemerne var der ikke i samme grad som dengang men jeg syntes stadig der var for meget ventetid da der var flere gange vi måtte vente på at alle havde camera, lyd og andet iorden. Det er for mig unødig ventetid når vi nu har så få undervisningsdage. Dynamikken var dog bedre denne gang.
Og så er 6 timer lang alt tid, at have undervisning på denne måde.
Jeg kunne også mærke, at jeg på et tidspunkt blev frustreret over at vi brugte så meget tid på noget der ikke var relevant for min opgave. Men det er jo nok et tegn på, at vi nærmer os tidspukntet for opgaven :)
Det bekræfter mig heldigvis i, at (for mig) den fysiske tilstedeværelse må være omdrejningspunktet, hvis der skal være dynamik i undervisningen.
Og mine elever vil heller ikke få det fulde udbytte af denne undervisningsform.

Så selvom jeg ikke fik så meget ud af dagen som jeg havde håbet på i forhold til mit fokus på dette modul, så er det en erfaring som er god for mig, at tage med videre.

Video

Opgaven til undervisningen imorgen har for mig været, at lave en praktisk video og uploade den på Youtube.
Jeg har valgt at lave en video der viser, hvordan man vedligeholder en kniv ved hjælp af strygestål.
Min tanke med, at lave en video var, at få en fornemmelse af, hvad det kræver da det er noget jeg tænker, at mine elever skal igang med i forbindelse med den fælles Wiki og den personlige Blog.

Det jeg bl.a.har fundet ud af med at lave den video er, at det kræver tid og forberedelse så det er noget der skal tænkes ind når eleverne skal igang med dem.
Jeg har med inspiration fra Jakobs blog været en tur forbi Hansenbergs hjemmeside og set de videoer der er om produktion af video. Det har været godt at få noget praktisk info inden jeg gik igang.

Til at optage videoen har jeg brugt en iPad og programmet iMovie. Det er et program der er nemt at bruge og nemt at redigere med. Udfordringen var helt klart alle de gange jeg måtte tage om. Jeg havde lavet en Outline, men det virkede ikke rigtigt 'bare' at læse op imens jeg viste, hvad man skal gøre.
Så efter en del forsøg kom jeg nogenlunde frem til, hvad der virkede for mig at sige.

Der er meget læring i at lave en instruktionsvideo. inden man går igang med at filme skal hele forøbet tænkes og tales igennem og skrives ned. Allerede her kommer man igennem emmet på flere måder. Så skal det laves praktisk imens man fortæller, hvad man laver - Her får man sat ord på noget af det man 'bare normalt gør'. Det har her en dobbelt effekt at man får sat ord den sin 'tavse viden'.
Så selv en video om at slibe en kniv eller lave en mayonnaise gør, at der er en større chance for, at den teoretiske del bliver husket bedre.

Ved at lade eleverne arbejde kollaborativt i mindre grupper kommer de til at gøre brug af hinandens styrker.

En del af lektien var også at generere en QR-kode der linker til videoen på Youtube. Jeg har brugt en side der hedder qr-koder.dk
Der findes flere forskellige apps der kan scanne. Ved sidste undervisning blev vi introduceret for 'i-nigma' som er en gratis app og en hurtig en af slagsen...
Du kan scanne koden herunder og se den video jeg har lavet.

 

 

 

 

Nogle af de fordele der er ved at bruge instruktionsvideoer er:

• Eleverne kan se instruktionerne så mange gange de har behov for og når de har behov.
• Differentiering, da vi kan bruge tiden til dem der har nogle større problemstillinger.
• Eleverne har let adgang til QR-koderne.
• En anden måde for eleverne at forberede sig på, da de kan se dem derhjemme.
• Eleverne får ejerskab af undervisningen da de er med til at producere dem

Nogle af de ulemper der er:

• Det er tidskrævende både med forberedelse, produktion og redigering.
• Hvis budskabet ikke er tydeligt nok vil det skabe frustration og forvirring.
• Nogle elever vil måske hellere bruge klippene end, at spørge læreren. (det kan godt være pinligt for nogle at sprøge om noget de 'burde vide') Så får de kun det med der bliver sagt i videoen.

Samlet set ser jeg nogle gode muligheder ved, at lade eleverne lave nogle instruktionsvideoer. Det kræver af mig, at jeg får sat nogle klare rammer og beskrevet det så der ikke er tvivl om, hvordan de skal gribe opgaven an når de skal igang.




Blog

Jeg har tidligere prøvet med eleverne at få dem til at lave en portfolio, hvor de har samlet deres beskrivelser og billeder af arbejdet i køkkenet samt det skriftlige teori vi har arbejdet med.
Det har kun lykkedes for få at tænke så strukturet, at de har haft et bredt materiale (der ikke har været copy-paste) de har kunne bruge til grundforløbsprøven.

Med mine tanker på Wikien (se tidligere indlæg) og så at eleverne opretter en blog ved uddannelsesstart

Hver elev skal lave en Blog som de selv kan bestemme om skal være åben eller lukket så det kun er dem og underviser der kan se den.

Den skal bruges som en E-portfolio, hvor de uploader billeder af dagens retter i køkkenet, linker til opskrifter, reflekterer over dagens læring og hvad de ellers finder relevant.

Ved slutningen af grundforløbet har de en masse viden og materiale de kan bruge til deres grundforløbsprøve + at de har meget godt materiale de kan bruge når de skal ud at søge læreplads.

På bloggen  kan de reflektere og stille ’åbne’ spørgsmål.

Der kan dannes et dynamisk og lærende fællesskab gennem blogs når eleverne kommentere på hinandens indlæg og linker til og fra dem.

Målet er at skabe et kommunikationsrum og facilitere elevernes refleksion over egen læring.

Også her vil praksisfællesskaberne komme i spil ved vores løbende indtag så de 'rutinerede' er med til, at hjælpe de nye igang med deres blog når de starter.