Vi har også i plenum lavet/startet op på et it-didaktisk design ud fra de forskellige profiler af elever som vi har lavet. Det viste sig at være komplekst og der er mange faktorer der skal gennemtænkes når man designer et forløb med Blended Learning.
Jeg fik idag kredset mig mere ind på et fokus til opgaven og eksamen. Mit fokus hidtil har været lidt for bredt kunne jeg se da vi fik skitseret vores it-didaktiske design.
Fokus vil stadig være værktøjerne Wiki, Blog og Video som jeg vil prøve at integrere i det undervisningsdesign jeg lavede på modul 2.
Dengang havde jeg nogle aktiviteter, hvor jeg brugte it, men som kun var en styrkelse af læreprocessen (SAMR) og ikke den transformation (SAMR) som man bør stræbe mod ved indragelsen af digitale teknologier.
Wiki, blog og video er værktøjer til praksisfælleskabet. Så jeg skal have eleverne med på det for, at der opstår et praksisfællesskab. Men udover, at de skal kunne se meningen med at arbjede med værktøjerne er det også vigtigt, at de føler sig trygge når de skal igang med dem. Det vil være de færreste der har skrevet noget på en blog som alle i princippet kan se og det samme med et videoklip som vil komme på youtube.
Så der skal skabes nogle rammer, hvor det er trygt og det giver mening for eleverne.
- Det som mange elever mangler er reflektionen over deres læring og praksis.
- De er alt for ofte ukritiske når de søger (faglig)viden på nettet.
- Øvelsen i at kunne give og modtage kritik/rettelser har de ikke meget erfaring med.
Det er vigitg, at huske at spørge sig selv om, hvorfor, hvordan, hvornår og hvem når jeg bringer de forskellige værktøjer i spil ligesom en forventingsafstemning med eleverne er vigtig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar