Refleksioner - Uge 8

Mellem de sidste to undervisningsgange skulle vi i grupper vælge en web 2.0 teknologi og beskrive den i vores fælles samt fremlægge den .
Vi arbejdede med wikien som den var tænkt til, hvis eleverne skal arbejde med den. Vi kommunikerede ikke under processen, men skrev kun i wikien.
Når man bruger wikien på den måde kræver det, at der på forhånd er sat nogle rammer for, hvordan wikien skal bruges og nogle rammer for indholdet.
Hovedformålet skal inden start defineres! (De fem hovedtyper af formål er beskrevet i E-læring på web 2.0, Dorhn & Johnsen, s.89-93)
Det viste sig også, at jo senere man kommer ind i processen jo sværere er det at komme ind i den.

Når man i sin tekst linker til en side, som man ikke selv starter op på skal man være indstillet på, at det indhold der kommer måske ikke er det man selv havde tænkt på. Så for elverne er det vigtigt, at der fra start bliver snakket om, at det er et 'fælles opslagsværk' der arbejdes på.

Wikien indeholder en funktion, hvor man kan kommentere, hvis/når man laver rettelser eller tilføjelser. På den måde vil den være brugbar i undervisningen, hvor jeg får en rolle som konsulent mere end lærer.
Den flade struktur i wikien gav nogle udfordringer i overskueligheden når man bevæger sig rundt i de sider der med tiden bliver oprettet i wikien. Den har som struktur som den vi kender fra stifindersystemet. Omvendt skal man også hele tiden tage stilling til om et emne er et selvstændig emner eller et underemne, så på den måde bliver eleverne også tvunget til, at tage stilling når de skriver i wikien.

Jeg ser mange didaktiske muligheder ved at inddrage wikien i undervisningen da den grundlæggende er lærendecentreret i modsætning til den undervisning vi 'plejer' at have når vi har teori.


Vi kom også i undervisningen ind på QR-koder og vi blev introduceret til nogle forskellige muligheder.
En af dem der er kommet siden jeg for nogle år siden brugte dem i undervisningen er Aurasma som er Argumentet reality. Det er en teknologi, som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Man får et ekstra lag af information. Den ekstra information vil typisk ikke erstatte virkeligheden, men udvide den på en eller flere måder.(fra wikipedia)
Det kan jeg godt se vil gøre arbejdet koder og instruktioner lidt mere interessante og sjove.

Flickr

Så blev der også oprettet en Flickr

Hvordan wiki og blog kan bruges

Her er et par korte videoer, hvor der bliver vist og forklaret, hvordan en wiki og en blog kan bruges.

Wikis in plain english

Blogs in plain english

Kooprativ - Kollaborativ

Eleverne skal gennem samarbejdet lære sammen og indivuelt..

Socialkonstruktivismen fokus på samarbejde udspringer af en opfattelse af læring som en social aktivitet, der er situeret i en praktisk kontekst. Socialkonstruktivismen har fokus på samarbejdets betydning for læring som sker gennem delagelse i praksisfællesskaber.

Jørgen Bang og Christian Dalsgaard har i en artikel beskrevet de to samarbejdssystemer Kooperation og Kollaboration.
Kooperativt samarbejde indebærer en kognitivistisk opfattelse af læring som overførsel af viden, mens kollaborativt samarbejde støtter er socialkonstruktivistisk opfattelse af læring som en fælles konstruktion af viden.

I det kollaborative samarbejde skal der skabes et fællesskab, hvori opgaven løses. I det kooperative samarbejde uddelegeres opgaverne og eleverne kan arbejde med dem uafhængigt af hinanden.

Man kan sammenligne kooperativt samarbejde med et stafetløb, hvor den enkelte deltager løser sin egen opgave og bidrager til holdet samlede opgave. Kollaborativt asmarbejde kan sammenlignes med et fodboldhold, hvor den enkelte spiller skal aflæse spillet og skal definere sin rolle i forhold til kammeraterne/medspillerne.

Når eleverne skal lære i praksisfælesskabet vil jeg mene at hovedvægten af elevernes arbejde skal foregå kollaborativt. Dvs at graden af samarbejde i løbet af dagen skal være mere kollaborativ end kooperativ når jeg har dem som faglærer.

Herunder er forskellene mellem de to samarbejdsformer

 

 

Den faglige identitet

Jeg har i et stykke tid haft fokus på at, hvis jeg kan skabe trygge rammer og gode relationer så kan jeg give eleverne et godt afsæt mod deres faglige identitet.

Vi bruger praksisfællesskabet/situeret læring meget i vores uddannelse, da det er det praktiske arbejde langt de fleste elever kommer for. Det fungere meget godt med vores løbende indtag på det samme hold så der er nyankomne (Wenger har defineret de nye som nyankomne og de 'gamle' som veteraner) der kommer ind i fællesskabet hver tiende uge.
I køkkenet er eleverne engagerede aktive lærende.
Udfordringen ligger nu i den del af undervisningen der foregår i klasselokalet. Her er de passive lærende og jeg skal have dem til, at være engarede aktive lærende her også.
Den meningsforhandling der opstår som følge af samarbejdet om et fælles mål skaber praksisfællesskabet og her Web 2.0 den ressource jeg vil bruge.
Engagementet vil givet vis ikke være det samme hos alle elever, men samarbejdet vil skabe relationer der vil give eleverne ansvarlighed.
 
Det er vigtigere at eleverne får erfaringer der sætter dem i stand til, at tage ansvar for deres egen læring end at dække en masse materiale. (Wenger)
Her kommer læringsbegrebet LAFELA (Lærerens Ansvar for Elevens LæringsAnsvar) i spil.

kreativ eller hæmmet

Det slår mig lige, at når de fleste af eleverne bruger nettet til informationssøgning og inspiration til de retter de skal lave i køkkenet (når de selv må bestemme ud fra en defineret råvarekurv) så søger de rundt på nettet efter retter, hvor alle ingredienserne indgår. De bliver altså hæmmet af den enorm store mængde af opskrifter der er og de er også ukritiske i forhold til, om opskriften nu også passer med mængde, tider og temperatur. Det er som om, at når det er fundet på nettet så er det gyldigt og rigtigt.

Kan vi gennem web 2.0 gøre, at de ikke blindt tager det der står på nettet for (ende)gyldigt??
kommentér gerne :)

Refleksioner - uge 6

Anden gang  med undervisning og anden, hvor teknikken driller. Helidigvis ikke mere end vi nåede, hvad vi skulle og ellers kom godt i gang. Men når vi på dette modul skal tænke i de digitale tekonologier og, hvordan vi kan gøre underviningen mere interessant og 'succesfuld', så må vi også tænke i backups, hvis/når vi står de de situationer at It'en driller. Så det har været helt fint at sidde som den lærende og opleve, at undervingen har været bremset at tekniske problemer.

Jeg er blever bekræftet i at det er en Wiki som jeg skal have som omdrejningspunkt i dette modul, da jeg ser mange muligheder med at lade eleverne arbejde med en wiki.
Både det faglige og det sociale fællesskab har en stor betydning for eleverne på grundforløbet.
Jeg tænker at den vil kunne inddrage dele af de grundfag som eleverne har så meget af. (alt for meget syntes de) På den måde vil dansk, it, naturfag og de andre fag give mere mening når de kan sætte det i den faglgie kontekst.

Vi har været rundt om to modeller som kan bruges til web 2.0:
SAMR og TPACK

SAMR

 

TPACK

I grupper skal vi til næste gang ud fra fire overskrifter i vores fælles Wiki beskrive en web 2.0 teknologi. Vi har valgt at beskrive en wiki. De fire overskrifter er: Karakteristika, Brug, Fordele/Ulemper og Planlægning.



Fra artiklen TPAC som findes på Laeringsteknologi.dk er her et par gode indspark:

Den største risiko er ikke at risikere noget som helst.

Den bedste måde at udvikle viden om læringsteknologi er at integrere det i egen praksis. Så her til slut lige et par vigtige indspark i forhold til undervisere, der er usikre og tilbageholdende i forhold til at eksperimentere med vidensområdet: “teknologisk, pædagogisk viden”. I dette indlæg refereres der til et oplæg af Matt Khoeler og Punya Mishra, forfatterne bag TPACK modellen, og jeg vil lige ganske kort trække 5 pointer frem.

• Vær modig! En del undervisere er bange for at miste deres faglige autoritet og kontrol, når ny læringsteknologi skal implementeres, fordi de ikke – som ved den fagfaglige viden – er eleverne overlegne. Skab et læringsmiljø og definér lærer-/elevroller, således at elevernes uformelle kompetencer og lærerens faglighed gensidigt accepteres, værdsættes og udnyttes. Se f.eks.artiklen : “For eleverne kan jo!”, side 17 i “IT og undervisning”, marts 2011.
• Gjort er bedre end perfekt! Eksperimenter med læringsteknologier, som du kan se et potentiale i og vær ikke bange for, at det ikke bliver perfekt. Giv det et forsøg og bliv bedre til det næste gang. Hvis du ikke starter et sted – hvordan vil du så gøre fremskridt?
• Vær ikke bange for at ødelægge noget! Nogle undervisere er tilbageholdende med læringsteknologier, fordi de er usikre på ,om de gør noget forkert eller ødelægger noget. Hvad er det værste, der kan ske? Vær ikke bange for at begå fejl – dem kan man faktisk lære af.
• Den største risiko er ikke at risikere noget som helst! Snyd ikke dine elever for det 21. århundredes læringskompetencer.
• Rejsen er altid kun 1 % begyndt! Jo mere du ved, des mere ved du også, at du ikke ved. Dette er et grundvilkår i et globaliseret videnssamfund, og det er afgørende vigtigt, at både undervisere og elever besidder kompetencer, der gør, at de kan lære igennem hele livet.